Halvmåner når de er bedst!

Afternoon delight!

DSC00611Efter en meget hård uge med opstart af mit praktikforløb har jeg virkelig set frem til fredag! Der har ikke været så meget tid til at bage – der var ikke engang tid til at se “Den store bagedyst” i onsdags! (I know, hvordan kan det dog ske!). Men takket være en praktikdag på fire timer, kunne jeg komme hjem og slappe af med Mette, Jan og de dygtige deltagere fra “Den store bagedyst”.

Bagefter følte jeg mig inspireret til at lave lidt dessert (det er jo fredag), så jeg gik i køkkenet og lavede chokoladeskaller med hvid chokolademousse med citron, vanilje og hindbær. Hvad mere behøver man på en fredag aften?

Hvid chokolademousse:

150 g hvid chokolade

4 pasteuriseret æggeblommer

2 spsk. sukker

3 dl. fløde

Skal fra 1 citron (mere eller mindre afhængig af smag)

Korn fra 1 vaniljestang

Smelt chokoladen og lad den afkøle til en temperatur mellem 37-36 grader (helst ikke lavere). Mens chokoladen køler af, piskes sukker og æggeblommer sammen til en luftig masse. Derefter vendes chokoladen i æggemassen til en ensartet masse. Fløden piskes til en let flødeskum og vendes forsigtigt sammen med chokolade og æggemassen. Derefter vendes skallen fra citronen og vaniljekornene i massen. Hæld den i den ønskede form og lad den stå til den har sat sig.


DSC00620Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvmåner når de er bedst!