Hej alle kageelskere!

Flødebolleræs!

Det er lørdag, og jeg skulle selvfølgelig starte weekenden med en lille udfordring – flødeboller! Jeg har aldrig lavet flødeboller før. Det har altid været noget, som jeg bare aldrig følte mig helt klar til at kaste mig ud i, men nu skulle det altså være! En dyb vejrtrækning og “you can do it”-mentalitet, og så var det bare i gang. Jeg brugte en opskrift fra en ny bagebog, jeg lige har købt, og jeg er kæmpe fan af både billederne og de lækre opskrifter. Den hedder Copenhagen Cakes og er lavet af Cecilia Fahlström, som også har en Instagram ved samme navn.

12020729_10207507821593653_444798631_o

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at kigge på billedet og derefter håbe at mine flødeboller ville se ligeså elegante og lækre ud. Jeg synes selv jeg kom rimelig godt fra start med marcipanbundene og marengsmassen. Et tip i bogen var at bruge forskellige smagsvarianter som frysetørret bærpulver, og straks fandt jeg mit frysetørret solbærstøv frem! Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvornår jeg skulle bruge det og nu endelig en mulighed for at prøve det – YES! Efter jeg havde lavet min vellykket marengsmasse, skulle den jo sprøjtes ud på bundene, og jeg troede det ville være SÅ nemt (det er jo bare en creme). Ikke tilfældet kan jeg så fortælle. Måske er det fordi, jeg har svage armmuskler *Host, ingen, men den marengs var så svær at få ud af sprøjteposen! Det lykkedes dog til sidst med lidt sved på panden.

12030772_10207507827473800_2052036648_n

Så fine lyserøde de var! Hvis bare de var færdige nu, men nej. Nu kom vi til det endnu sværere, som altid er det, der har skræmt mig mest ved at skulle lave flødeboller – nemlig chokoladeovertrækket! Jeg fandt et højt glas frem og tænkte “bare dyp og så voila”. Det havde helt sikkert også fungeret fint, hvis det ikke havde været fordi bundene var alt for bløde til at få fat i igen, når de var nede i chokoladen. Det resultat blev noget rod og ikke særlig kønt. Derfor skiftede jeg taktik og gik over til at hælde chokoladen ud over dem på en rist. Det gik meget bedre, men det var altså spild af lækker chokolade. Så mit forslag er at lave en bund, som er god fast – en form for kransekage bund eller måske en vaffelbund – for ellers har man noget af en udfordring, OG en masse oprydning bagefter. I opskriften er rækkefølgen dog lidt anderledes, så hvis man følger den i stedet for den gammeldags måde, vil det helt sikkert fungere.

I hvert fald blev jeg, i sidste ende, meget godt tilfreds og resultatet ser således ud:

Flødeboller med solbær og tørret rabarber! 

12021891_10207507818753582_719525842_n

Håber I har en lækker lørdag! Her får I lige lidt nostalgi til at underholde jer med

Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej alle kageelskere!