Beignets

Jeg er ved at nå enden på min lange sommerferie, og skal til at omstille min hjerne til at starte på studiet igen (indtil nu ingen fremskridt). Derfor prøver jeg også virkelig at nyde det sidste af ferien, hvilket også har betydet at der har været en masse at se til. Men i den her weekend besluttede jeg mig for at få bagt lidt, da jeg synes der var gået lidt for lang tid siden sidst, så jeg gik i gang med min nye yndlings-bagebog “Bage opskrifter fra hele verden – alle de klassiske favoritter”. Den har diverse traditionelle opskrifter fra hele verden, og derudover får man en lille historie med omkring bagværket. Jeg må indrømme at jeg har læst den hele igennem et par gange nu, og efter at skimme den igennem (igen igen), fandt jeg frem til en opskrift som jeg længe har ville prøve…

BEIGENTS!

DSC01175

I bogen hører opskriften til under Frankrig, selvom jeg altid har troet at den tilhørte New Orleans, men det er aldrig forsent at lære noget nyt. I bogen står der, at de kan fyldes med frugt, kød eller lignende, men jeg valgte at holde dem neutrale og kun bruge lidt ekstra krydderier.

Jeg lavede dem med vanilje, kanel og kardemomme og dryssede dem med flormelis. Jeg blev ret glad for resultatet på trods af, at jeg aldrig havde lavet dem før – dog er der også plads til forbedringer, så jeg har bestemt planer om at lave dem igen.

DSC01182

Opskrift på Beignets:

250 g hvedemel

1 tsk. (ca. 3 g.) tørgær eller 10 g frisk gær

1 1/2 spsk. sukker

1 1/4 dl. lunken mælk

1 sammenpisket æg

1 tsk kanel

1 tsk. kardemomme

2 tsk. vaniljesukker

40 g. smeltet smør

Solsikkeolie til dybstegning

Flormelis til at drysse med

Bland mel, gær, krydderier og sukker i en skål og varm mælken stille og hurtigt op til den er lunken. Når mælken er klar hældes den i skålen med melblandingen røres rundt. Derefter tilsættes æg og smør og massen røres til en glat dej (tilsæt evt. lidt mere mel for at få den ønskede konsistens).

Dæk dejen til i en skål og lad den hæve lunt til den er dobbelt størrelse (ca. trekvarter).

Når dejen er klar rulles den ud på et meldrysset bord til 1 cm’s tykkelse og skær den ud i otte firkanter på

7 1/2 x 7 1/2.

Olien varmes op til 1890 grader og steg beignet’erne i hold. til de er gyldenbrune. Tag dem op med en hulske og dryp af på køkkenrulle.

Til slut drysses de med flormelis og serveres varme med evt. frugt til.

DSC01228

Knus Katrine

Glædelig international kanelsnegledag!

I dag er en helt særlig dag med masser af snegle. Men ikke hvilke som helst snegle – nemlig nogle som dufter dejligt med en lækker gylden farve og med noget yderst tiltrækkende fyld … Det er selvfølgelig kanelsnegle jeg mener! I dag er det international kanelsnegledag, og det betyder selvfølgelig, at der skal bages. Jeg er blevet ret vild med de her internationale dage med alle former for mad. Min yndling er helt sikkert international chokoladedag, men jeg klager bestemt heller ikke over dagen i dag. Det giver mig netop en perfekt lejlighed til at bage kanelsnegle, som jeg desværre må indrømme, at jeg ikke gør særlig ofte (nærmest aldrig). Så her er jo en fantastisk mulighed for at gøre det! (Tak for reminderen, Facebook)

12077528_10207600402028106_1703580299_n

Her får I lige en lille opskrift på nogle lækre kanelsnegle.

Kanelsnegle (ca. 40 stk.)

100 g smør

5 dl mælk

50 g gær

1,5 dl sukker

0,5 tsk salt

2 tsk kardemomme

800 g mel

Fyld:

150 g smør

2 dl sukker

2 spsk kanel

Bland ingredienserne til dejen sammen, så den bliver blød og lidt klistret (hæld derfor melet i lidt af gangen). Del dejen i to, så den bliver lettere at arbejde med. Rul dejen ud på et bord let drysset med mel i en rektangulær form.

Rør ingredienserne til fyldet godt sammen, tag halvdelen og fordel den på dejen. (Jeg fordobler altid fyldet op, da jeg aldrig synes der er helt nok, men det er efter smag 😉 ).

Læg dem i en bradepande med bagepapir i bunden og bag dem ved 225 grader i 6-9 min. til de er gyldne.

Jeg håber I nyder international kanelsnegledag og resten af jeres weekend

Knus Katrine

(Jeg tror aldrig jeg har brugt ordet kanelsnegle så meget i hele mit liv!)