All I Want For Christmas Is…

12295150_10207878587582571_469266321_oKONFEKT! Konfekt i lange baner!

en af de hyggelige ting jeg elsker ved julen, er at lave konfekt. Det hører bare julen til at sidde med marcipan og nougat og forme og spise (for der smutter da liiige et lille stykke ned en gang i mellem). I går blev det så til årets første konfekt og i denne omgang holdt jeg mig til den meget traditionelle slags, selvom jeg også elsker at  være kreativ med det. Jeg lavede derfor marcipankugler med nougat i og chokoladeovertræk og kakaoovertræk.12297851_10207878555861778_1061123551_o

Til dem med chokoladeovertræk penslede jeg dem med noget farvet støv som er specielt til kager og pynt. Det er mit favoritpynt at bruge, det giver en rigtig flot effekt – især på konfekt. Det kan blandt andet fås i butikken H. Skjalm P. som ligger på Nikolaj Plads 9, 1067 København.12299553_10207878555981781_676959297_o

Så hvis I mangler lidt at lave for at holde de sidste dage ud inden vi rammer 1. december så hyg med lidt konfekt.

Knus Katrine

American Pie

Tænk at det allerede er torsdag, ugen flyver afsted. Jeg har villet lægge det her indlæg op siden  i går, men jeg har haft nogle tekniske problemer, som heldigvis er løst nu.

I sidste weekend fejrede min familie en lidt anderledes tradition. Vi gik simpelthen all in med den amerikanske Thanksgiving! Det er kun anden gang vi prøver at holde Thanksgiving, men vi er blevet ret vilde med det. (Endnu en dag med masser af mad – det siger man ikke nej til). Derfor fik jeg til opgave at lave tærter og det blev til tre tærter. To Pumkin Pie og en Pecan Pie.12250683_10207839079314889_1298906049_oDet er første gang jeg smager og laver Pecan tærten og jeg er helt vild med den! Den skal helt sikkert laves igen. Jeg brugte Mette Blomsterbergs opskrift (selvfølgelig), og den kan jeg helt sikkert også anbefale til jer!

12250482_10207839079274888_1728070239_o

Opskriften på tærten kan i bl.a. finde her:

http://www.madogbolig.dk/opskrifter/desserter-og-kager/pecantaerte

Nu vil jeg bare nyde de sidste dage inden vi tager fat på JULEN! – og alle de lækkerier som følger med 😉

Knus Katrine

Throwback Friday!

Efter en ret hård uge, er det endelig fredag og tid til weekend! Jeg har desværre ikke haft tid til at bage i denne ude, hvilket jeg tydeligt kan mærke at jeg allerede savner. For mig er bagning mere end bare hygge og sjov, det er en slags terapi når jeg har en dårlig dag eller jeg bare har brug for et pusterum til at tænke. Utroligt nok kan det at bage en kage få mit humør helt i top, hvis jeg føler mig lidt mut. Derfor bliver det dejligt at komme i gang igen i weekenden (og det kommer helt sikkert på bloggen ;)).

Men på den her dejlige fredag tænker jeg mig tilbage til i sommers da jeg lavede en lækker chokoladekage med chokoladeganache og citron marengs på toppen med friske hindbær. Hvis jeg bare kunne tænke et stykke af den kage frem lige nu…

12004078_10207473048244341_5518446820706743447_n (1)

Opskrift på chokoladeganache:

3 dl Fløde

300 g chokolade

(Hvis man bruger meget mørk chokolade, så brug lidt mindre af den eller brug lidt mere fløde)

Varm fløden og chokoladen langsomt op i en gryde ved svag varme. Rør ofte rundt i den undervejs så fløden og chokoladen blandes godt sammen. Når massen er blank og ensartet, tage gryden af varemen og chokolademassen hældes over i en skål. Skålen sættes på køl i et par timer til den har sat sig. Derefter piskes den til en luftig creme (pas på med at piske for meget, da den hurtigt kan skille hvis man pisker den for hårdt). Hæld evt. lidt mere fløde i hvis man ønsker en blødere konsistens. Fordel den færdige creme på den ønskede kage.

God weekend til jer!

Knus Katrine

P.S. Opskrift på marengs kan du få fra et af mine tidligere indlæg
https://cakeaddiction.bloggersdelight.dk/studie-kage-og-lidt-baby/

Efterårets “partner in crime”!

DSC00793Min yndlingsårstid er helt klart efterår! En af grundende er de skønne efterårskager man kan lave, og deriblandt er der en kage som er blevet favoritten hjemme hos mig – Æblekage! Man kan selvfølgelig lave æblekage på hvilken som helst årstid, men der er altså bare noget endnu mere specielt over æblekagen om efteråret. Den høre til om efteråret, og skaber den perfekte stemning på en ellers almindelig efterårsweekend.

Der findes selvfølgelig mange forskellige æblekager, tærter osv. Jeg har selv prøvet at lave lidt af hvert, men de har aldrig været nær så gode som denne her. Æblekagen er lækker svampet og smager af rigtig meget. Der er en rigtig fin balance mellem selve kagen og æblerne. Så hvis man lige føler lidt for at bage en lækker kage, kan den her klart anbefales.

DSC00780

Opskrift på æblekage

175 g smør

175 g sukker

2 æg

175 g mel

1 tsk. bagepulver

3-4 æbler

kanelsukker

Smørret røres godt sammen med sukker. Æggene røres stille og roligt i. Derefter tilføjes mel og bagepulver og dejen røres sammen til den er ensartet. Fordel ca. halvdelen af dejen i en springform eller tærteform og forbag bunden i ca. 10 min. (Bag den ikke for meget, da den skal i ovnen igen). Skræl æblerne og skær dem i både (ikke for store). Fordel æblebådene på den forbagte bund og strø kanelsukker over æblerne så de er dækket. Den resterende dej fordeles i klatter oven på æblerne og det hele bages i ca. 35 min. ved 175 grader til den er godt gyldenbrun.

Knus Katrine

Let them eat cake!

I dag drømmer jeg mig lidt tilbage til weekenden, hvor jeg fik bagt en masse lækre ting – lige en weekend efter mit hoved!

I lørdags stod den på fødselsdagshygge hos min gode veninde nadiastenberg.dk og i den anledning lavede jeg en lagkage med chokolademousse og blåbærmousse. Det er nok den sværeste lagkage jeg længe har skulle pynte, men jeg elskede udfordringen. DSC00705

Pynten bestod af en guldbelagt chokoladeskal, marcipanroser, marcipan rundt om kagen, friske hindbær, almindelig glasur med geléfarve og lidt chokoladepynt.

Opskrift på blåbærmousse

5 blade husblas

200 g blåbær (eller andre bær)

50 g flormelis

1/2 L piskefløde

Husblassen ligges i blød i ca. en halv time i en skål med koldt vand. Blåbær og flormelis varmes op i en gryde til en temperatur på 70 grader. Mos bærene lidt, hvis det er store. Tag gryden af varmen. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i gryden. Rør godt rundt. Fløden piskes til flødeskum. Meget forsigtigt kommes flødeskummen gradvist i gryden og rør det godt ud. Gør det til massen er blevet stuetemperatur og bland derefter grydens indhold forsigtigt sammen med resten af flødeskummet. Stil den på køl og lad den sætte sig i ca. 4 timer.

Knus Katrine