Mocha-licious!

Jeg nyder i øjeblikket min længe ventet påskeferie, som står på hygge og lidt ekstra hygge derhjemme. Selvom ikke alle har haft fri siden lørdag, så har vi officielt begyndt på helligdagene, som betyder FERIE TIL ALLE! Det er tid til at sove længe, nyde en god morgenmad og vågne op med en god kop kaffe (eller the).

Jeg er selv lidt af en kaffe elsker og kan lide de fleste udgaver af den sorte drik. Jeg elsker den som blondine (med mælk), med skum, stærk, mild, sød. Alle udgaver er skønne på hver deres måde. En anden måde at nyde kaffe på end til kage, er i kage! Jeg har været nødt til at udnytte min ferie på at få bagt, fordi jeg har en del at indhente, og det blev derfor til de her himmelske mocha-cupcakes med chokolade. De er utrolig vanedannende og kan spises af kaffe-elskere eller bare kage-elskere. 29746797_10215768769832196_1652646121_o

Da jeg ikke burde, får jeg kunne godt, spise alle de lækre cupcakes, fik min kæreste dem med på arbejde i en klub. Jeg fik en positiv tilbagemelding, f.eks. at selv børnene kunne lide dem. Det gør dem utrolige anvendelige, da de fleste kan spise dem. Chokoladen er  bl.a. med til at gøre dem til en smagsoplevelse for alle. Kaffe og chokolade er bare en eksplosion af lykke.

Selve Cupcaken består af kaffe, kakaopulver og lidt hakket mørk chokolade. Den hakkede mørke chokolade kan godt undværes, men som den chokolade elsker jeg er, kan jeg kun sige at det klæder dem. Glasuren er lavet primært på smør, kakaopulver, flormelis og kaffe. Jeg var dog ikke helt tilfreds med konsistensen, så jeg tilføjede ekstra kaffe og noget fløde for at gøre den mere cremet. Og MUMS! Jeg kunne spise den glasur med en ske.

29746673_10215768769872197_511176330_oDa jeg løbende kom de nævnte ingredienser i glasuren, har jeg ikke de præcise mål på hvor meget der skal i af nogle af tingene. Jeg vil anbefale at man justere i kaffe og fløde afhængig af, hvilken smag man er mest til eller går efter.

Mocha-cupcakes

ca. 10 stk.

60 g smør

1 æg

85 g hvedemel

35 g kakaopulver (usødet)

1/3 tsk natron

1/4 tsk bagepulver

1/4 tsk salt

0,8 dl mælk

0,4 dl stærk kaffe (evt. espresso), afkølet

140 g sukker

2/3 vanilje (ekstrakt, jeg brugte vaniljekorn fra 1 vaniljestang)

80 g mørk chokolade (anbefaler Valrhona Caraibe 66%)

Inden du går i gang, stilles smørret og ægget ved rumtemperatur i ca. 30 min.

Forvarm ovnene på 180 grader.

Bland mel, kakao, natron, bagepulver og salt i en skål.

Gør kaffen klar (jeg brugte 2-3 tsk pulverkaffe og blandede det med 0,4 dl kogende vand).

Hæld mælk og kaffe sammen i et glas og lad det køle af.

Pisk smørret ved høj hastighed i ca. 30 sek. i en anden skål. Tilsæt derefter sukker lidt ad gangen under piskning ved mellem hastighed indtil massen er ensartet og godt blandet. Skrab siderne med en dejskraber og pisk i yderligere
2 min.

Mens der piskes tilsættes ægget og derefter vanilje i smørblandingen.

Pisk videre i smørblandingen ved lav hastighed og tilsæt skiftevis lidt af melblandingen og kaffe-/mælkeblandingen indtil den er ensartet og jævn. Pisk ikke mere end højst nødvendigt.

Hak groft den mørke chokolade og vend det i dejen.

Fyld cupcakesformene med ca. 3/4 dej, og bag dem i ca. 20-25 min. afhængig af ovnen.

Kaffe-/chokolade glasur

40 g kakao (usødet)

0,8 dl stærk kaffe, afkølet

350 g flormelis

70 g smør

knivspids salt

1 tsk vanilje

1-3 spsk fløde (start med en spsk ad gangen)

Bland kaffe og kakao godt sammen i en skål.

Pisk smørret godt, ved høj hastighed til det bliver cremet og hvidt. Tilsæt derefter flormelis, salt og vanilje pisk det godt ind i smørret. Det tager et par minutter. Bland kaffe- og kakaoblandingen og fløden i smørmassen, og stop når den ønskede konsistens og smag er nået. Pisk massen godt indtil den er ensartet og jævn.

Sprøjt eller smør glasuren på de afkølede cupcakes.

Måske skal morgenkaffen erstattes med en cupcake fra nu af? Det må i hvert fald være acceptabelt når det nu er ferie.

I morges blev min morgenkaffe dog nydt på Mad og kaffe på Vesterbro – Endnu en klar anbefaling.

29693772_10215768852234256_201899953_o

God ferie til jer!

Frisk sommerlig isthe!


Summer is here! Vi gik endelig sommeren i møde, og jeg kan virkelig mærke hvordan det kripler i mig for at få sommerferie nu.

Det har været nogle virkelig travle og presset uger på det sidste. Jeg skulle sige farvel til min praktikplads gennem et halvt år og til alle de dejlige mennesker derude. Derefter lige på med skolen igen og nyt modul og hold – rigtig spændende, men også hårdt. Derudover har jeg arbejdet rigtig meget for at tjene lidt ekstra til sommeren.

Men på trods af alt dette, så er jeg jo en fuldstændig livsnyder, og jeg har længe prøvet at finde den perfekte opskrift på hjemmelavet isthe.

img_20170526_132546_750

Til det kan jeg kun sige, “ladies and gentlemen, I found it!”. Jeg synes i hvert fald ikke at jeg har smagt så god en isthe længe. Den er hverken for sød, sur eller smagløs – og bare rolig, den smager ikke bare af kold the, selvom at det jo er det det er.

Den er ikke bare rigtig god, den er også superhurtig og nem at lave.

Et godt råd allerede nu er at fylde jeres fryser op med isterninger, for dem får I helt sikkert rigeligt brug, hvis I bliver lige så vilde med istheen, som jeg er.

Og nu ikke mere snak, her for I opskriften, så I selv kan smage jer frem.

Opskrift på Isthe:

(mængde til to glas isthe)

4 dl the, helst en sød grøn eller hvid the

1 thefilter

1 lime

2 spsk. Rørsukker

To café glas eller lignende

Masser af isterninger

Evt. Lime til pynt

Kog vand og mål 1-2 dl vand mere af end de 4 dl, da noget af vandet forsvinder. når teen trækker. Fyld et thefilter med 1 spsk af den ønskede the. Jeg brugte en grøn mojito the fra Bornholms Thehandel, som kan købes online på deres hjemmeside,

http://www.bornholmsthehandel.dk

Lad theen trække i et separat glas eller i et målebæger. Følg trækketiden anvist for theen og læg ca. 5 min. til, da den skal have en god og kraftig smag.

Mens theen trækker halveres en lime, og saften fra hver halvdel fordeles i de to glas. 1 spsk rørsukker fordeles i hvert glas, og der røres lidt rundt.  Når theen er færdig med at trække, hældes der 2 dl the i hvert glas. Til slut tilsættes der isterninger i hvert glas. For at lynkøle istheen, så den er serveringsklar med det samme, kan man knuse isterningerne, inden de kommes i. Når istheen er blevet helt kold, er den klar til serveringen.

Håber I bliver glade for opskriften!

Knus Katrine

Så går vi rundt om et (meget besværligt) hyldebærtræ!

12019219_10207517140146611_907892925_o

Nu begynder det langsomt at føles som efterår, og det elsker jeg! Det betyder blandt andet at det er tid til min mors hjemmelavet hyldebærsaft. Den smager bare så lækkert, og så sværger jeg til den, når jeg er syg (it works!). Så i dag, på denne dejlige søndag, tog jeg med min mor ud og plukkede hyldebær. (Min mor arbejdede nok lidt hårdere end mig). Det var en længere gåtur blandt brændnælder og snegle (dem er jeg altså slet ikke fan af, uanset størrelse!), men hold da op hvor fik vi plukket mange bær! Så selvom det måske var en lidt udfordrende tur, også fordi de dumme træer skal vokse nogle åndsvage steder, så var det nu det hele værd, for jeg ved jo, hvad der kommer ud af det.

12041931_10207517243829203_1550620068_n

Efter sådan en god tur er der så heller ikke noget bedre end at komme hjem og slappe af med noget varm hyldebærsaft (selvfølgelig), og med lidt flødeskum til – mums! Og så var man jo også lige heldig, at der stadig var nogle flødeboller tilbage, som kunne nydes. Alt i alt har det nu været en god søndag. Nu vil jeg lave mine kager færdige til min studiegruppe i morgen, og så lave en potion risengrød – hvorfor risengrød? Ja, svaret er simpelt! det er nemt, godt og … hvorfor ikke?

Håber I også har nydt weekenden.

Knus Katrine

P.S. Der kommer et indlæg om kagerne fra i dag 😉