Jordbærtærter med et twist

Nu er der ikke lang tid til, at vi kan begynde at mærke sommeren – eller i hvert fald det, vi kalder sommer, når man bor i Danmark. Det første jeg tænkte på, da vi kom ind i maj måned, var jordbærsæson! Men det viste sig, at alle andre også gjorde det.

Jeg havde ellers store planer om at bruge den forlængede weekend vi lige har haft på at lave dejlige jordbærtærter. Det måtte jeg desværre droppe igen, da jeg fandt ud af, at alle jordbærende var udsolgt. Derfor blev det til hindbærtærter i stedet, hvilket jeg lavede sidste gang, der var mangel på jordbær.18641612_10212879971214036_1062354181_o

Jeg elsker den originale jordbærtærte, både i smag og i form, men for at udfordre mig selv lidt, valgte jeg at afprøve den lækre kage i en ny form. Jeg tog derfor mine dessertringe i brug, som jeg ikke har haft mulighed for at bruge så meget endnu. Jeg havde ingen idé om, hvordan bunden ville blive i de her ringe. Med mazarinbunde synes jeg, man skal være forsigtig, eftersom det kan gå meget stærkt lige pludselig, specielt når de laves i små forme. Så jeg sad trofast på gulvet og stirrede ind i ovnen for at holde øje med dem – jep, I’m that girl!

18618221_10212879943013331_313961210_o

Resultatet blev jeg tilfreds med, selvom de trak sig lidt sammen efter at være kølet af. Det betød, at de blev lidt større for oven, da jeg fyldte dem med creme. Jeg brugte forsat dessertringene, til at forme resten af kagen. Hindbærene skar jeg meget forsigtet i halve og satte dem rundt i kanten af ringene, som jeg havde beklædt med kageplast. Derefter fyldte jeg ringene op med creme. Fordi bundene var blevet lidt mindre end ringene, stod de færdige kager ikke helt så flot, som jeg gerne ville have, men det gik alligevel.
Jeg synes faktisk, at det var dejligt frisk med hindbær i stedet for jordbær. Jeg fik købt nogle gode bær, som smagte af meget og havde en god størrelse.

18642004_10212879942973330_1362556699_o

Da opskriften gav mere dej, end jeg skulle bruge til ringene, valgte jeg også at lave to små hindbærtærter. De blev rigtig gode, måske endda lidt bedre end de små runde, da der var lidt mindre creme, så det harmonerende lidt bedre sammen. Men selvom det var tilfældet, smagte det hele stadig rigtig godt, og de blev selvfølgelig spist.

Mazarinbunde:

200 g mandelråmasse

200 g sukker

200 g smør (stuetemperatur)

3 g æg

40 g mel

100g mørk chokolade

Mandelråmassen og sukkeret til bunden røres sammen, og smørret tilsættes lidt efter lidt. Tilsæt derefter to æg – det hjælper med en køkkenmaskine eller en håndmixer. Tilsæt halvdelen af melet, og når det er rørt godt sammen, røres sidste æg i sammen med melet.

Det nemmeste er at bage massen i små gummi- eller silikoneforme. Ellers skal formene smøres grundigt.

Mazarinbundene bages 20-25 min. ved 200 grader, til de er let gyldne. Når bundene er afkølet, pensles de med chokolade, der forsigtigt er smeltet i et vandband.

Kagecreme:

I en gryde koges (det skal kun lige have et opkog):

3½ dl sødmælk

1 dl piskefløde

½ vaniljestang

75 g melis

40 g maizena

½ dl sødmælk

4 æggeblommer

Giv sødmælk, piskefløde og vanilje et kort opkog.

Melis, maizena, sødmælk og æggeblommer røres sammen i en skål for sig. Derefter piskes det i den kogende mælk under varme, til det koger igen. Hæld øjeblikkeligt cremen over i en kold skål, og køl den helt af (gerne til dagen efter i køleskab)

Når cremen er helt kold, piskes den glat med enten røremaskine eller håndpisker, og derefter vendes den med skum af 1 dl piskefløde.

Vaniljecremen placeres på midten af hver mazarinbund og halve jordbær eller hindbær arrangeres ovenpå.

Håber I nyder weekenden!

Katrine

Klassiske fastelavnsboller

Så er februar ved at være ved enden, og det slutter af med en dejlig omgang fastelavn. Jeg synes egentlig det er lidt ærgerligt, at der ikke længere bliver gjort noget ud af fastelavn, for jeg synes det er en hyggelig tradition.

Det var en af mine yndlingstidspunkter som barn. Specielt var jeg, og er stadig, helt vild med fastelavnsboller.

Der er mange forskellige slags, men min favorit er de gammeldags med vandbakkelse og creme.

img_20170225_160600_699

Så i sidste weekend besluttede jeg mig for at lave nogle selvfølgelig. Jeg var nemlig så heldig at jeg fik nogle rigtig gode tips til at få de bedste vandbakkelser fra magasinet “Lækkerier”.

Normalt når jeg laver de her fastwlavnsboller, klipper jeg hul i dem øverst og fylder dem, men den her gang lavede jeg et lille hul i bunden og fyldte dem. Det resultat blev jeg faktisk mere tilfreds med fordi de så er nemmere at pynte.

img_20170220_204436_639

Jeg fyldte dem med en almindelige vaniljecreme og en klat brombærmarmelade fra Bornholm. Det blev super lækkert. Jeg pyntede dem med almindelig glasur, som jeg tilførte lidt geléfarve for at få lidt effekt i den og toppede dem med guldflager.

img_20170225_160930_653

Tips til Vandbakkelser:

– Når dejen er rørt ensartet i gryden, ristes den lige lidt ekstra i gryden, så bliver dejen bedre

– Hæld æggene meget stille og roligt i, så dejen ikke bliver for flydende

– Dejen er klar, når du med lidt vand på fingeren kan trække den gennem dejen, og der dannes en streg, som holder form, når du slipper. Der skal også dannes en lille top der, hvor fingeren slipper dejen.

– Dyp en gaffel i koldt vand og tryk de små toppe ned som et gitter, når dejen er trykt ud. Det giver en pænere overflade

– Drys dem med flormelis inden de bliver sat i ovnen.

– Lad dem bage i 40-45 min. uden at åbne ovnen, og til de er helt gyldenbrune over det hele, så bliver de sprøde og hule.

Min opskrift på Vandbakkelser kan I finde her:

Søde sager ala X Factor style

Cheesecake Joy!

Er det bare mig eller går tiden utrolig stærkt. Det vare ikke længe før vi går ind i februar og (forhåbentlig) kan se enden på vinteren. Jeg kan ikke vente til vi får lidt forår i vejret, men indtil videre må jeg nøjes med at løfte humøret lidt med en masse kage!

Her op til weekenden  har jeg desværre kæmpet med noget sygdom, så tingene har ikke gået så stærkt som jeg gerne ville have det. Det er dog alligevel lykkedes mig at få lavet mere kage end jeg regnede med at kunne klare, så high five for det!

Her på en mandag besluttede jeg mig for at lave cheesecake, men lidt anderledes end jeg plejer. Jeg ville rigtig gerne prøve at lave dem i en ny form, som gav mulighed for at gøre dem mere elegante i udtrykket.

dsc01516

Det eneste jeg brugte var et sæt med 6 dessert ringe og en silikoneform med 6 halv kugler. Det var egentlig overraskende nemt (selvfølgelig ikke lige så nemt som at lave det i én form), så kan man lide en lille udfordring, så kan det sagtens overskues.

Kiksebundene fordelte jeg i mine dessertringe og prøvede at give dem så jævn en overflade som muligt, og de fungerede fint. De var dog lidt porøse, men jeg behandlede dem bare med lidt ekstra god kærligehed, og så var der ingen problemer.

dsc01519

Selve ostecremen hældte jeg i silikoneformen og kørte en dejskraber forsigtigt hen over kanten, så de blev jævne. Derefter satte jeg dem i fryseren for at få dem så kolde som muligt, for så er de nemmere at få ud af formen. Igen gav jeg dem en masse blid kærlighed, så det gik også fint, og med hjælp fra min trofaste palet fik jeg placeret den kolde creme på bundene.

Så her får I opskriften, så I selv kan prøve jer frem.

Opskrift på cheesecake:

Bund:

250 g digestivekiks

125 g smør

1 tsk. kanel

Ostecreme:

3 blade husblas

400 g flødeost neutral

100 g flormelis

1 økologisk lime eller citron

2 1/2 dl piskefløde

Tænd ovnen på 175 grader.

Knus kiksene og smelt smørret. Rør kiks, kanel og smør sammen i en skål. Når det hele er blandet sammen, fordeles kiksemassen i den ønskede form. Husk at fordele en godt og jævnt i formen. Derefter bages bundene eller bunden i ca. 10 min. Når de er færdige skal de køle helt af før de løsnes fra formen.

Blød husblas op i koldt vand i ca. 10 min. Pisk flødeost, 2 tsk. revet citron eller lime skal og flormelis sammen. Pisk flødeskum, tag husblassen op af vandet og ned i et vandbad. Når husblassen er smeltet røres 4-5 spsk flødeskum sammen med den smeltede husblas til flødeskummet er helt smeltet og rørt sammen. Derefter røres den smeltede fløde og resten af flødeskummet sammen med ostecremen. Når cremen er ensartet kan man tilføje noget frugtfarve eller geléfarve og komme det i sin form/forme. Hvis kagen er samlet som én, skal den i køleskabet i et par timer. Er den lavet i adskilte forme, kommes cremen i fryseren i 1-2 timer inden de samles.

dsc01500

God uge til jer!

Knus Katrine

Ciao Milano!

Her får I en lille hilsen fra det superskønne Milano i Italien!

Jeg er nemlig taget på en lille miniferie med kæresten for at fejre min fødselsdag, som var i går – og her er der intet mindre end fantastisk!

img_20170107_100232_525

Som den madentusiast jeg er, er det her paradis. Hver dag nyder vi deres lækre retter af pasta, pizza eller andre lækre ting, mens vi nyder udsigten over den smukke akitektur og stemningen fra de lokale.

Især deres kager og desserter er jeg fuldstændig vild med. Der er så mange lækre nye ting, som jeg ikke har smagt før. Der er selvfølgelig også ting jeg har smagt før, men som bare smager bedre i Italien. Særligt har jeg smagt en tiramisu på en restaurant, der ligger skråt overfor vores hotel, og den tiramisu er nok den bedste jeg har smagt … i hvert fald indtil videre. Cremen er fløjlsblød og smelter på tungen, og den har den perfekte balance mellem kaffesmagen og den søde smag.

img_20170105_213019

Derudover har vi været et smut forbi Milanos domkirke, hvor der endnu var et julemarked med de fineste boder af alle slags. Jeg søgte selvfølgelig straks hen til den første bod, hvor jeg så kager. Her fik jeg smagt en italiensk canoli for første gang. Den var virkelig lækker med den sprøde skal som var fyldt med en dejlig sød creme, og størrelsen var i hvert fald ikke til at klage over.

img_20170107_100109

Nu skal vi ud og nyde lidt mere af Milano, og mon ikke der ryger endnu en kage ned … eller to?

img_20170107_095951_895

God weekend til jer!

Knus Katrine

Pretty In Pink!

Jeg sidder med den dejligste følelse af efterårshygge i dag. Med en god kop te og lyden af “Toppen af poppen” i baggrunden (som jeg desværre først kan se i dag pga. alt for meget pres og stres med eksamen) vil jeg gerne dele en kage med jer, som jeg skulle lave i sidste weekend til min søsters fødselsdag.

Hun gav mig fuldstændig frie hænder til at bestemme smag og udseende, og jeg blev rigtig tilfreds med resultatet! Det var endda på trods af, at jeg kreativt set var gået lidt i stå. Fordi der har været så meget at se til på skolefronten havde jeg ikke lige haft tid til at sætte mig ned og fordybe mig i det, som jeg plejer. Heldigvis kom min trofaste ven Pinterest mig til undsætning, og jeg fik en masse muligheder og idéer at vælge imellem. Hvis I ikke kender siden så er den helt sikkert værd at tjekke ud, især hvis man godt kan lide at blive inspireret på alle mulige områder. Jeg har diverse opslagstavler til at samle mine inspirationer, og selvfølgelig er det min kagemappe som fylder mest.

Så efter en spændende uge op til fødselsdagen, kom jeg endelig i gang og her er resultatet.

DSC01376

Det er en kage bestående af fyldige og tunge chokoladebunde, sat sammen med en lækker og frisk bærcreme og smurt op med smørcreme i tre forskellige farvenuancer. På toppen skulle der selvfølgelig være intet mindre end friske blomster.

DSC01380

Opskriften på chokoladebundene fik jeg fra en af mine yndlingsbloggere, CopenhagenCakes, og de blev præcis som de skulle være – let og lækkert, det kan vi lide!

Opskriften kan I finde her:

Chokoladelagkage med Nutella-frosting

Min familie var ellevilde med den! Især er det en god fødselsdagskage, fordi den ikke ligger sig alt for tungt.

DSC01384

Mere er der næsten ikke at sige andet end, at det var en helt perfekt kage til en helt perfekt dag!

Knus Katrine