Chocolate With A BANG!

Godt nytår!

I dag er det starten på et nyt år, og jeg ser virkelig frem til de mange spændende nye udfordringer som følger med. Især når det kommer til bagning.

Jeg håber at I fik holdt et brag af en nytårsaften i går med venner og familie. Det gjorde jeg i hvert fald, og der blev ikke sparet på noget. Som hos mange andre traditionstro, skulle der være kransekage.

12458562_10208135187477408_308849807_o (1)

Jeg ville så gerne være på forkant, derfor gik jeg i gang med at bage kransekagen dagen før. En rigtig god idé, tænker man! Lige indtil man stå tredje gang med flade ringe som ikke kan holde formen og er helt blank. Det var den værste følelse i verden, men jeg nægtede at give op! Jeg stod nu med spørgsmålet, WWMBD! What would Mette Blomsterberg do?

Efter lidt tid gik det op for mig at det var marcipanen, som jeg brugte, der var noget galt med. Jeg havde købt den billige marcipan fra Aldi, og det var virkelig ikke en succes. Derfor besluttede jeg mig for at købe Odense marcipan og det gav et helt andet resultat. Jeg endte i hvert fald med at være godt tilfreds.

Ud over kransekagen, fik vi da også lidt dessert. Og den stod på Bailey chokolademousse.12458627_10208134954871593_455712254_o

Opskrift på bailey chokolademousse:

4 pasteuriseret æggeblommer

2 spsk. sukker

150 g chokolade

3 dl fløde

100 ml bailey

Chokoladen smeltes og afkøles til en temperatur på ca. 37 grader. Imens chokoladen køler, piskes æggeblommer og sukker sammen til en luftig æggesnaps. Når chokoladen er klar hældes den i æggesnapsen og vendes forsigtigt rundt. Fløden piskes til flødeskum og vendes sammen med chokoladeblandingen, og bailey’en vendes i. Cremen hældes i den ønskede form og sættes på køl i et par timer.

Rigtig godt nytår til jer!

Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chocolate With A BANG!