Solbærmacarons!

Efter tre intense uger med oplevelser og bagning, har jeg virkelig nydt at slappe af i sidste weekend.

Jeg troede at jeg trængte til en lille bagepause efter de 3 uger. Jeg var heller ikke sikker på hvad jeg dog skulle kaste mig ud i at bage. Jeg var helt træt og idéforladt. Det hjalp så heller ikke, at min ellers så skønne have desværre er knas tør, ligesom alt andet i den her hede. I foråret havde jeg plantet flotte stedmorblomster ude i min have, fordi min have trængte til lidt farve… eller mest fordi alle planter jeg tager indenfor dør (jeg gør mit bedste, men intet planteliv vil altså overleve i mit nærvær).

Men på trods af dette, opdagede jeg tilfældigt at min solbærbusk havde fået lækre SOLBÆR! (Jaaaa!)

Jeg overvejede meget hvad jeg skulle lave med dem, marmelade, tærte, muffins, der var så mange muligheder. Efter lidt tid i tænkeboksen, besluttede jeg mig for at det var på tide at lave macarons igen. Jeg havde dog ikke nogen opskrift på en solbær ganache, så måtte bruge lidt kvalitets tid med vores alle sammens ven, Google, og i blandt alle de forskellige link kom den fantastiske Maja Vase med den perfekte opskrift. Da jeg i forvejen bruger hendes opskrift på macarons også, var det jo bare meant to be.

Opskriften er simpel og smager fantastisk! Desuden får ganachen den lækreste farve, helt uden at bruge frugtfarve eller geléfarve. Efter at jeg så hvor flot farven var, fik jeg blandet dejen til macarons i en lysere lilla for at lave en kontrast til ganachen.
For lidt tiden siden købte jeg spiseligt spraypaint i guld, fordi jeg længe har villet eksperimentere med det. Derfor endte jeg med at spray siderne på de små macarons, og jeg blev meget tilfreds med resultatet.

Da jeg ikke selv kunne spise dem alle sammen, endte jeg med at tage dem med på arbejde hvor de fik virkelig positiv feedback. Det gode ved opskriften på ganachen er at man også kan bruge andre bær, så ud og pluk og bag!

Opskrift på macaronsbundene kan I finde på bloggen her:
http://cakeaddiction.bloggersdelight.dk/macaron-macaron-macaron/

 

Solbærganache:

(ca. til 40 macarons)

200 g hvid chokolade, gerne Valrhona Ivoire 35%

200 g frosne bær

Saft fra 1 citron

40 g glukosesirup

Smelt chokoladen og lad den køle lidt af.
Bring bær, citronsaft og glukosesirup i kog, og lad det simre i et par minutter.
Sigt massen.
Vej 50-100 g varm bærsaft af og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
Fortsæt med at røre til massen samler sig, evt. stavblend massen efter behov.
Hæld ganachen i en sprøjtepose og læg den på køl i 1-2 timer.
Tag ganachen ud og lad den lægge lidt før den sprøjtes på macaronsbundene.

Ritgig god fornøjelse!

Knus

Nu det (snart) jul igen!

Julen kom tidligt i år hos mig. I dag gik jeg i gang med lidt julebag, nemlig pebernødder!

12188871_10207714498560448_583911125_nNogle vil måske mene, at det er alt for tidligt at begynde på julebag og alt andet der har med jul at gøre, og jeg har haft det på samme måde hvert år. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at gemme julefølelserne langt væk før december. Men i år kom min kæreste med en ret så genial logik. Hvorfor vente og gemme på alt julehalløjet til en enkelt hurtig overstået måned, når man kan nyde det stille og roligt fordelt over flere måneder, og så langsomt varme op til jul. Til at starte med var jeg ikke yderst overbevist om at det ville virke, men så prøvede jeg langsomt at lade være med at undgå den snigende følelse af jul. Jeg må sige at jeg blev positivt overrasket! Jeg glæder mig nu stille og roligt til, at de for alvor pynter op, og jeg bekymre mig ikke om butikkernes juleeksplosion, nu går jeg stille og roligt og nyder alle de små fine juleting. Uden tvivl er denne løsning nok mest til os julefreaks, men vil nu alligevel anbefale den 😉
Tilbage til pebernødderne. Jeg fik fornøjelsen af at låne min veninde Nadias køkken (nadiastenberg.dk), mens vi nød lidt kvalitetstid med hinanden. De blev super fine og var yderst populære.

12188806_10207714494680351_1012571215_n

Opskrift på pebernødder:

(Ca. 150)

250 g hvedemel

1/8 tsk. hjortetaksalt

1/2 tsk. kanel

1/2 tsk. peber

1/2 tsk knust ingefær

1/2 tsk. knust nelliker

100 g smør, koldt

175 g sukker

1 æg

2 spsk. fløde

Mel, krydderier og hjortetaksalt blandes sammen. Skær det kolde smør i tern og tilføj det i melblandingen. Sukker og æg røres sammen til æggesnaps, hvorefter fløden blandes Æggemassen samles med melblandingen og dejen æltes sammen. Dejen trilles nu til små kugler (de hæver ret godt i ovnen, så tril dem en del mindre). Placer dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i forvarmet ovn i ca. 10 min. ved 180 grader.

Nu vil jeg læne mig tilbage og se “Love Actually” efter at have spist en god potion risengrød.

Knus Katrine