Jeg har været lidt stille og doven på det sidste, og hverken fået lavet så meget kage eller skrevet om det. Som mange af jer andre, så er jeg gået 100 % i sommerferiemode, men i den her uge havde jeg en hel uge fri fra arbejde (ja, slipper desværre ikke for at tjene penge, selvom jeg har fri fra skolen). Det betød så også at jeg fik mulighed for at bage nogle små fine kager.IMG_20160721_223105

De her søde sager er også kendt under navnet pavlova og består af marengs, flødeskum og friske bær.

Jeg havde aldrig lavet den før, og havde altid troet at de var svære at lave, mest pga. marengsen. Men det viste sig faktisk, at de var relativ nemme at lave, og den største udfordring er tålmodighed (hvilket ikke er en stærk side hos mig). Er dog kun glad for, at jeg udfordrede mig selv lidt, for jeg blev super tilfreds med resultatet, og det var min familie også.

IMG_20160723_093810

For mig var det også en helt ny oplevelse at smage dem, for jeg havde heller aldrig smagt dem. I min verden virkede det som en tung og fed kage, som ville blive for kvalm, men de her var overraskende friske og var ikke så mættende som jeg troede. Derfor kan jeg kun anbefale dem! Det er en fantastisk sommerkage.

Opskriften fik jeg fra Anne au Chocolat’s blog, tjek den ud og prøv den:

Sommer pavlova

Jeg lavede kun nogle små ændringer, som at lave dem i mindre versioner, farvede marengsen lilla og blandede flødeskummen med hjemmelavet rabarber marmelade fra Bornholm.

Knus Katrine