Den perfekte hindbærsnitte?

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte hindbærsnitte. Noget der virkelig kan tage lang tid. Det hele startede for nogle år siden, da jeg fandt en virkelig lækker opskrift på hindbærsnitter på nettet. Opskriften i sig selv er supernem, og resultatet er altid en succes, men hvordan kan det så gøres mere perfekt?

Dengang jeg var lille, var hindbærsnitter min yndlingskage fra bageren. Den fine lille snitte med den hvideste hvide glasur med farverigt tivolikrymmel på var det bedste jeg vidste. Derfor var jeg også i den syvende himmel, da jeg fandt ud af, at jeg selv kunne lave nogle, der smagte ligeså fantastisk, hvis ikke lidt bedre da. Så jeg kunne selvfølgelig ikke modstå muligheden for at udfordre mig selv på den lille kage. Jeg gik i gang med den helt store hindbærsnittebagning. Igen og igen og … igen. De blev selvfølgelig gode hver gang, men alligevel var jeg enten ikke helt tilfreds med tykkelsen, glasuren eller bagningen. I know, det lille perfektionistiske monster kan stadig komme frem, men hey, det er også lidt det, der er sjovt.

Det blev dog lidt voldsomt med hindbærsnitterne til sidst, så jeg tror de fleste omkring mig blev meget trætte af dem. Jeg gjorde i hvert fald! Derfor stoppede jeg helt med at lave dem i lang tid.

I sidste uge valgte jeg dog at bage hindbærsnitter igen. Og den her gang blev de meget fine. Det er lige før jeg vil sige perfekte.

dsc02699

Den perfekte tykkelse, den rigtige mængde marmelade, tilpas bagt. Jeg ændrede meget lidt på den måde jeg lavede opskriften, men synes det hjalp mig hen i den rigtige retning. Efter en lille tur til Bornholm sidste weekend, havde jeg lækker hjemmelavet hindbærmarmelade med hjem, som jeg selvfølgelig brugte.

Jeg valgte at gå lidt væk fra deres standard look, og brugte derfor pink glasur med guld krymmel. For at få en marmoreret effekt, blandede jeg lidt af geléfarven rundt med en tynd pind i glasuren på kagerne.

dsc02663
Opskrift på hindbærsnitter:

Ca. 12 stk.

100 g sukker

200 g smør

300 g mel

200-300 g hindbærmarmelade

Glasur:

300 g flormelis (evt. mere)

lidt vand

evt. farve og krymmel

Bland mel, sukker og smør sammen. Ælt det med hænderne eller brug en røremaskine/el-pisker. pisk eller ælt til dejen er samlet helt. Dejen må ikke være for blød, når den skal rulles ud, derfor kan den pakkes ind i bagepapir og kommes i køleskabet i ca. 30 min. eller mindre, afhængig af hvor blød den er efter at være blevet samlet. Når dejen er klar, deles den i to lige store dele, og den ene del rulles den ud på et ark bagepapir til den er ca. 3 mm tyk. Derefter rulles den anden del ud på et andet ark bagepapir til den også er 3 mm tyk. Fordel hele hindbærmarmeladen ud på en af delene af dejen. Tag derefter bagepapiret med den anden del og vend den forsigtigt oven på den med marmelade. Tag bagepapiret af den øverste del og læg bagepapiret med hele hindbærsnitten på en bageplade og bag den ved 225 grader i 15-20 min. til den er let gylden. Pas på den ikke bliver for mørk i kanterne.

Når hindbærsnitten er færdig, tages den og ud køles helt af på bagepladen inden den forsigtigt kan flyttes fra pladen. Pas på, ikke at løfte for meget på den, da den er skrøbelig og kan revne. Glid den fra bagepladen over på et bord eller noget andet fra siden, så den forbliver hel.

Bland flormelis og vand sammen til en glasur, som ikke må være for flydende. Tilføj mere flormelis hvis det sker. Når glasuren har den rigtige konsistens, kan farve tilsættes og glasuren kan smøres på den helt afkølede hindbærsnitte. Pynt derefter med krymmel.

Når glasuren har fået lov til at sætte sig, kan kanter skæres til på snitten, og derefter skæres i de ønskede stykker og serveres.
dsc02701

Rigtig god fornøjelse med dem og god søndag til jer!

Knus

Passion for fromage

Her på det sidste er jeg virkelig blevet vild med fromage, hvilket er lidt sjovt da jeg aldrig har været speciel glad for det før i tiden. Og slet ikke citronfromage!

Men i  Lækkerier magasinet med teamet “bred ymer” var der en opskrift på citronfromage, som jeg så valgte at kaste mig ud i. Opskriften indeholder ymer, som giver fromagen en rigtig god konsistens og som giver fromagen en rigtig god smag. Jeg blev ikke bare lidt vild med den her version af fromage, men jeg elsker den!

Da jeg og kæresten var ude at handle i sidste uge, faldt jeg over nogle passionsfrugter. Jeg har aldrig lavet noget med passionsfrugter før, og kiggede meget undrende på den her lille frugt. Min kæreste var straks klar på at jeg skulle prøve noget af med frugten. Så vi købte dem uden at være helt sikker på om de overhovedet var modne – Oh well, you learn as you go.

Da vi kom hjem, hev jeg alle mine kagebøger ned fra hylden og søgte nettet tyndt, for at finde opskrifter på kager eller desserter med passionsfrugt. Det var så lidt svære end jeg lige havde regnet med. Der var ikke rigtig nogle af opskrifterne, jeg fandt, som brugte passionsfrugten særlig meget. Så jeg besluttede mig for at gå i tænkeboks.

Lidt uoplagt og opgivende, tog jeg alle mine lækkerier magasiner frem, for at bladre dem igennem. Men så langt kom jeg slet ikke, da det første blad var med teamet “bred ymer”. Jeg begyndte at tænke på citronfromagen og hvor god den var. Måske kunne man så også lave den med passionsfrugt! Altså passionfromage! Det lød meget rigtigt i mine øre, så jeg gik i gang med det samme

dsc02606-2

Jeg valgte at bruge nogle af metoderne fra de andre opskrifter til at håndtere de her eksotiske frugter. Opskriften til fromagen er den samme som til citronfromagen. Jeg har bare valgt at blande den med frugtkødet fra passionsfrugterne og lidt citron saft for at gøre smagen kraftigere. Det gode ved denne opskrift er at den er super nem at følge og ret nem at lave.
Da fromagen endelig var færdig smagte både min kæreste og jeg på den, og vi blev helt forelsket i den. Ingen af os har kunne få nok af den. Den kommer jeg helt sikkert til at lave mange gange igen. Både som dessert, men også som et lag i en lagkage.

Til dekoration af de finde desserter, brugte jeg flødeskum, små hjemmelavet marengskys, lidt skovsyre og godt med guldstøv på.

dsc02583-2

Passionsfrugt og citron saft:

3 passionsfrugter

1 citron

Kom frugtkødet fra passionsfrugterne i en blender. Pres al saften ud af citronen og kom det i blenderen. Blend det rigtig godt , til alle de små kerne fra passionsfrugterne er helt knuste. Tag en finmasket si og pres frugtmassen gennem sien, så al saften kommer med. Mål saften af og tilsæt vand for resten til det rammer 1 dl. Sæt saften til side så den er klar til at blive brugt.

Opskrift på Passionsfromage:

5 blad husblas

3 æg

100 g sukker

1 dl passionsfrugt og citron saft

3 dl piskefløde (til fromagen)

3 dl ymer

1 dl piskefløde (til pynt)

Husblassen ligges i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Pisk imens æggene med sukker til det bliver lyst og luftigt (5 – 10 min.)

Vrid husblassen fri for vand og smelt den over vandbad ved svag varme. Rør lidt i den undervejs, så du er sikker på at den smelter helt, og tag den så af varmen.

Hæld passionsfrugt og citron saften i den smeltede husblas sammen med ca. 1 dl af ymeren. Sørg for at massen er helt homogen og der ikke er nogen klumper. Hvis der er klumper eller trevler af husblas, varmes massen forsigtigt op indtil de er smeltet.
(Varm ikke massen mere end højst nødvendigt, da ymer ikke har godt af at blive opvarmet)

Når husblas-massen er helt smeltet og har fået lillefingertemperatur (ca. 32 grader) hældes den i æggemassen under omrøring. Derefter røres resten af ymeren i æggemassen.

Pisk fløden til let skum og vend den i æggemassen.

Fordel Passionfromagen i de ønskede forme, dessertglas eller andet og lad dem køle i mindst 4 timer eller gerne natten over.

Tag fromagen ud fra køl ca. en halv time før de skal spises og anret med flødeskum, marengskys, evt. spiselige blomster osv. lige før servering.

God fornøjelse

Knus

Når der går lidt for meget kage i den…

4eb8a0734bc55880292cf9a0e824fac7

Der har været meget stille på bloggen i noget tid nu. Der har ikke været særlig meget hjemmebag hos mig heller. Det har på ingen måde været planlagt eller haft en særlig årsag. Jeg har simpelthen bare været rigtig træt her på det sidste – især af kage.

Jeg ved ikke hvorfor, men i de sidste par måneder mistede jeg simpelthen motivationen, inspirationen og lysten til at bage kage. Jeg blev træt af at skulle ligge den på bloggen og selvfølgelig også lige huske at ligge det på Instagram, og bagefter stod jeg uden at have nogen til at spise alt det kage. Det blev bare for meget til sidst for mig, og jeg tror også at jeg nåede at blive liiige lidt irriterende overfor dem som skulle ud med mig eller hjem og have kage. Særligt min kæreste var nok lidt træt af mig til sidst, når jeg skældte en kage ud som ikke blev som den skulle, eller at lyset simpelthen ikke var rigtigt når jeg skulle tage billeder… Ja, jeg var den irriterende type!

giphy

Så jeg tog en pause, en rigtig god pause, og nu er jeg ved at få min passion stærkt tilbage og dele den med jer igen. Og denne gang håber jeg at hende den irriterende, det-perfekte-billede besatte, kagedame, holder sig meget tilbage.

Jeg startede langsomt op igen ved at gå back to basics. Derfor var noget af det som jeg begyndte at bage var cupcakes og cookies. Jeg afprøvede nogle fantastiske opskrifter og fik lov til at dele  ud af det på min kærestes arbejde, og de var et hit. Herfra arbejdede jeg så lidt videre og lavede  noget kage til en veninde-hygge aften. Den var virkelig også god. Jeg prøvede at ændre min indstilling undervejs, og derfor valgte jeg ikke at dele det med alle andre på de sociale medier, men nød at kunne glæde andre med det eller nyde det selv med andre. Det hjalp overraskende meget at slippe presset og stresset som jeg havde givet mig selv. Det var ikke længerer vigtigt om den havde det rigtigt udseende, om jeg fik et rigtigt billede af den eller om der lige var lidt som ikke var perfekt ved det.

Det var en dejlig pause, måske lidt lærig også, men nu glæder jeg mig til at komme rigtig igang igen. Jeg håber virkelig i stadig vil følge med og dele jeres kagepassion med mig.

 

Knus