Portugisiske delikatesser!

En sommerkage-bestilling!

Jeg er så begejstret over at det endelig er begyndt at føles som sommer! Normalt bager jeg utrolig meget, når det bliver varmere i vejret, hvilket jeg ikke lige ved hvorfor jeg gør, for det varme vejr er egentlig elendigt til at lave mange kager og elementer som mousse eller chokoladepynt. Men jeg plejer alligevel at kæmpe kampen.

Dog har jeg ikke haft meget tid til noget som helst, fordi jeg er i fuld gang med eksamen, men så må jeg prøve at indhente lidt, når jeg får den højt ønskede sommerferie!

Selvom jeg ikke har tiden til al det kage som jeg gerne vil have, så formåede jeg alligevel i sidste uge at lave en lækker (og i følge min mening) rigtig sommerkage.
I sidste uge fik jeg en bestilling på en kage, hvor der skulle indgå marengs og bær. Det var de eneste krav jeg fik, ellers måtte jeg slå min kreativitet løs.

13128683_10209229234467899_1947714250_o

Jeg havde svært ved at vælge imellem alle mulige forskellige kager, men til sidst fik jeg idéen til denne. Den var inspireret af en kage, jeg har lavet for noget tid siden. Jeg ændrede lidt på nogle af elementerne, så den passede til de ønsker, der var givet.

De ændringer jeg havde foretaget var blandt andet at bytte chokoladeganach ud med en lækker creme med bær, flødeskum og flødeboller. Ellers brugte jeg både chokoladebunde og marengs til kagen, som jeg også havde gjort tidligere.

12004078_10207473048244341_5518446820706743447_n-1

Den var et kæmpe hit, og “kunden” var meget glad for resultatet.
Selv er jeg også stor fan af den her kage, fordi den faktisk er utrolig nem at lave.

Sommerkage:

Først finder man en god opskrift på en chokoladekage, og laver den først. Når chokoladekagen er afkølet flækkes kagen på midten, så man får en top og en bund. Derefter laves den ønskede creme. Man kan bruge chokoladeganach som piskes op efter køl, eller der kan bruges en creme med bær eller noget helt tredje.

Bunden ligges i en form som passer til kagen, derefter kommes fyldet i og der sluttes af med toppen af kagen. Kagen sættes på køl, gerne til dagen efter. Man slutter af med at piske marengs op som kan pynte på toppen af kagen.

Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Portugisiske delikatesser!