Breakfast at…
Det kunne være fedt at sige “at Tiffany’s”, men jeg må nøjes med “breakfast at home” hvilket er helt fint med mig. Jeg valgte nemlig at bage chokoladeboller i går morges og de blev super lækre.
Til dem havde jeg hjemmelavet blåbærmarmelade, som min mor har lavet, friske hindbær, og en lækker kaffe. Alt hvad man har brug for til at starte weekenden godt ud.
I fredags stod den også på lidt ekstra hygge. Ud over medaljer, valgte jeg også at lave nogle vandbakkelsesboller med passionsfrugtmarmelade og vaniljecreme. De blev pyntet med flormelis, solbærstøv og lidt chokolade.
Jeg kan vist ikke klage over min weekend
Opskrift på chokoladeboller:
50 g gær (25 g hvis man bruger tørgær)
4 dl mælk
200 g smør
2 æg
4 spsk. sukker
1 tsk salt
150 g chokolade
ca. 800 g mel (højst sandsynlig lidt mere)
Mælk og smør varmes stille og roligt op i en gryde til smørret er smeltet. Tag gryden af varmen og lad den køle af til en temperatur på 37 grader eller lidt under. Rør derefter gæret ud i mælkeblandingen og bland de øvrige ingredienser i og rør stille og roligt til den den er blank og glat og (ikke klistre). Dejen skal Ikke æltes meget sammen, men lige samles, hvorefter man former bollerne. når alle bollerne er formet skal de hæve i ca. 10 min. De bages ved 225 grader i ovnen i ca. 10 min.
Rigtig god søndag!
Knus Katrine
Ingen kommentarer endnu