Flødebolleræs!

Så går vi rundt om et (meget besværligt) hyldebærtræ!

12019219_10207517140146611_907892925_o

Nu begynder det langsomt at føles som efterår, og det elsker jeg! Det betyder blandt andet at det er tid til min mors hjemmelavet hyldebærsaft. Den smager bare så lækkert, og så sværger jeg til den, når jeg er syg (it works!). Så i dag, på denne dejlige søndag, tog jeg med min mor ud og plukkede hyldebær. (Min mor arbejdede nok lidt hårdere end mig). Det var en længere gåtur blandt brændnælder og snegle (dem er jeg altså slet ikke fan af, uanset størrelse!), men hold da op hvor fik vi plukket mange bær! Så selvom det måske var en lidt udfordrende tur, også fordi de dumme træer skal vokse nogle åndsvage steder, så var det nu det hele værd, for jeg ved jo, hvad der kommer ud af det.

12041931_10207517243829203_1550620068_n

Efter sådan en god tur er der så heller ikke noget bedre end at komme hjem og slappe af med noget varm hyldebærsaft (selvfølgelig), og med lidt flødeskum til – mums! Og så var man jo også lige heldig, at der stadig var nogle flødeboller tilbage, som kunne nydes. Alt i alt har det nu været en god søndag. Nu vil jeg lave mine kager færdige til min studiegruppe i morgen, og så lave en potion risengrød – hvorfor risengrød? Ja, svaret er simpelt! det er nemt, godt og … hvorfor ikke?

Håber I også har nydt weekenden.

Knus Katrine

P.S. Der kommer et indlæg om kagerne fra i dag 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flødebolleræs!