Påskekage

Easterheaven!

Ugen er gået i gang, og de fleste af os skal tilbage til virkeligheden, efter nogle gode påskedage (eller for mig, påskeferie). Jeg tænker at jeg ikke er den eneste der har haft svært ved at komme tilbage til hverdagen, og derfor tænker jeg stadig tilbage til al det lækre mad som man nyder i påsken. Især tænker jeg tilbage på al den tid jeg havde til at lave lækre kager.

Jeg fik prøvet nogle nye opskrifter og fik også nydt nogle af de gamle, men mit fokus var også mest på pyntning af kagerne, fordi jeg gerne ville udfordre mig selv lidt.

12922184_10208897921265276_1640790774_o (1)

Jeg fik lavet mazarinkage med chokolade, som jeg nu har lavet et par gange før, og den er super populær hver gang jeg laver den. Jeg besluttede mig for at pifte den lidt op med marcipanblomster og mørk og hvid chokolade. Det gav den det helt rigtige forårspift.

12915129_10208897919185224_1291066425_o

Der blev også lavet citron cupcakes med marengs og pyntet med sukkeræg og sølvstøv.

Opskrift på mazarinkage med chokolade:

200 g marcipan

200 g sukker

200 g blødt smør

4 æg

120 g hvedemel

150 g mørk chokolade

Marcipanen rives groft og piskes godt sammen med sukker. Derefter tilsættes smøret og der piskes til det bliver en jævn masse. Æggene piskes i et ad gangen og til sidst vendes melet i massen. Chokoladen hakkes fint og vendes i kagemassen.

Den skal bages ved 180 grader i ca. 35 min.

Opskriften kommer fra en af mine yndlingskagebøger, “Lykken er chokolade” af Maja Ambeck Vase og Anne au Chocolat

Ud over at have tid i til at bage i ferien, så blev der også tid til at shoppe lidt kageting. Og jeg har uden tvivl fundet min nye yndlings-hjemmeside! Det er Copenhagen Cakes, der står for den, og her sælges simpelthen de fineste ting. Bl.a. en enhjørning cookiecutter! (Ja, du læste rigtig.. ENHJØRNING!)

12896431_10208909057103665_1111971789_o

Jeg vil helt klart anbefale denne hjemmeside, hvis man (ligesom mig) bare ikke kan få nok fede kageting!

Copenhagencakeshop

Knus Katrine

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskekage