Påskekage
Efter en al for lang og hård periode med studie og en masse sygdom, har jeg endelig haft tid til at bage. Og så er jeg jo heldig at det lige faldt sammen med påske og ferie. Jeg synes altid at det er en dejlig udfordring når der skal bages til en særlig højtid, da man virkelig får sat sin fantasi på prøve.
I går valgte jeg at lave en lækker appelsinkage med chokolade, pyntet med chokoladespåner og marcipanæg. Den var et hit hos kæresten og min far, og den blev nydt til en god omgang X-factor (ja, jeg sluger det stadig råt HVER fredag).
Nøddekage med appelsin og mørk chokolade:
75 g mandler
1 vaniljestang
75 g sukker
1 tsk bagepulver
Revet skal af 1 øko-appelsin
2 æg
1/2 dl olivenolie
50 g mørk chokolade
Blend mandlerne til mandelmel. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Bland mandelmel, sukker, bagepulver, revet appelsinskal og vaniljekorn. Æggene piskes i ét ad gangen. Derefter tilsættes olien og det hele røres sammen til en ensartet dej. Chokoladen hakkes groft og vendes i dejen. Kagen bages i en 22 cm form ved 200 grader. Formen dækkes med stanniol og bages i 20 min. Stanniolen fjernes og kagen bages yderligere i cirka 10 min. Hold øje med overfladen, så den ikke bliver for mørk.
Knus Katrine
Ingen kommentarer endnu