Så går vi rundt om et (meget besværligt) hyldebærtræ!

Studie, kage og lidt baby!

 

 

En ny uge er i gang, og jeg startede den ud med at bage til min studiegruppe.

Jeg prøver altid at opfylde folks ønsker, når jeg bager til andre (undtagen min familie – de får det jeg laver, basta!) Derfor spurgte jeg selvfølgelig mine medstuderende, om de havde nogle særlige ønsker – også fordi jeg følte mig en smule idéforladt søndag aften efter at have plukket hyldebær hele dagen. De var ret enige, hvilket kun gjorde det nemmere for mig. Ønsket var chokolade, chokolade og chokolade! Det var kun lækkert for mig, fordi chokolade er en af mine yndlingsingredienser at bage med. Der er så uendelig mange muligheder, og så smager det bare såå godt! Men med chokolade kommer også lidt af en udfordring … Der er ALT for mange muligheder, når man nu ikke kan beslutte sig, især også fordi der skulle tages hensyn til transport (chokolademousse f.eks. har det ikke så godt efter en halv time i tog …) Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om at lave … Chokoladecupcakes med vaniljemarengs!

12023203_10207533497435533_1075240281_n

Jeg valgte at brænde marengsen lidt, fordi jeg synes den bliver lidt mere lækker, og så pyntede jeg med et blad citronmelis på hver (og lidt glimmer, som jeg elsker).  Jeg er meget glad for at bruge marengs til forskellige kager, men sammen med chokolade er det bare en god kombination. Især hvis man giver den en lidt syrlig smag. Her får I opskriften, så I selv kan prøve:

Marengsfrosting 

(ca. 24 cupcakes)

1,5 dl pasteuriserede æggehvider

350 g flormelis

citronsaft eller vanilje efter smag

Pisk æggehviderne stive og tilsæt lidt efter lidt flormelis under piskning. Tilsæt til sidst den ønskede smag.

Det virkede heldigvis også som om at min gruppe, samt nogle af de andre fra studiet, var godt tilfreds med kagerne. Ikke en dårlig måde at starte mandagen på.

I dag stod på hygge med min dejlige veninde Nadia og hendes skønne lillemand, Mace.

http://nadiastenberg.dk/

12029212_10207533496755516_1117764230_n

Håber I også har haft en dejlig start på ugen!

Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så går vi rundt om et (meget besværligt) hyldebærtræ!