Vanilla-Berry Supreme Pie!

Chokoladefyldt Festkage!

Her i weekenden fik jeg travlt med at lave en anderledes og ekstrem fødselsdagskage til min kærestes mor.

Jeg går ind i nogle måneder med masser af fødselsdage, og selvfølgelig også masser af kage, hvilket jeg glæder mig til! Det er så fedt at få lov til at sætte sit præg og arbejde kreativt med nogle store kager.

Når jeg får sådanne nogle opgaver, så kigger jeg efter inspiration både på nettet, men også i mange af mine bagebøger. Især én bog holder jeg meget af at bruge, “Copenhagen Cakes” af Cecilia Fahlström. Jeg har nævnt hendes bog før her på bloggen, men denne gang har jeg fokuseret på det kapitel i bogen som omhandler store festlige kager. Det jeg rigtig godt kan lide ved hendes opskrifter og kapitler er, at de er nemme og rigtig godt beskrevet, så selvom det kan virke som en umulig opgave for os almindelige “lidt” kageglade mennesker, så er det slet ikke så svært, fordi det er så nøje beskrevet, hvordan man skal gøre.
Helt sikkert værd at købe, hvis man har lyst til at kaste sig ud i noget lidt større.

Hendes bog kan købes her:
http://www.bog-ide.dk/mad,-vin/kogeboeger/cecilia-fahlstroem/copenhagen-cakes/p-329661/#!329662

Den kage jeg har lavet, er en kombination af to af hendes opskrifter og mine egne idéer.

14408261_10210410717404234_2108550539_oKagen bestod af dejlig luftig vaniljebunde sprøjtet let med lidt vaniljelikør. Derefter havde jeg lavet en chokoladeganach, som jeg piskede op så den blev lækker cremet. Jeg lagde nogle jordbær, som jeg havde skåret i skiver, på ganachen imellem lagene. Da jeg havde samlet kagen, smurte jeg hele kagen op med en koncentreret chokoladeganach. På toppen pyntede jeg med smørblomster. Selvom jeg kun lavede to lag, så blev den ufattelig høj! (Højere end jeg lige regnede med, ups). Men selvom det gav lidt en udfordring at transportere, så var den rigtig lækker. Der blev alligevel spist godt af den, selvom den var meeeget stor.

14360416_10210410717124227_991257358_oOpskrift på Chokolade festkage:

Kagebunde:

80 g smør, stuetemperatur

230 g sukker

Korn fra 1 vaniljestang

320 g hvedemel

 2 tsk. bagepulver

1,7 dl mælk

2 æggehvider

Ovnen forvarmes til 175 grader, almindelig ovn. Smør tre springforme op (husk, denne opskrift passer til springforme på 15 cm). Skrab kornene fra vaniljen ud og bland det med lidt af sukkeret. Bland smør, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det luftigt. Mel og bagepulver blandes sammen og tilsættes i smør- og sukkerblandingen, mælken tilsættes også og det hele røres godt. Når dejen er blevet tyk og glat og ensartet, piskes æggehviderne stive i en anden skål. Vend de stive æggehvider forsigtigt i dejen, til dejen er helt ensartet. Derefter fordeles dejen i de tre springforme og bages i 25-30 minutter eller indtil dejen ikke hænger ved.

Lad bundene køle helt af og skær derefter toppen af kagerne, så de bliver lige.

Chokoladecreme:

400 g chokolade

4 dl fløde

Hæld chokoladen og fløden op i en gryde og varm det op ved svag varme til en ensartet masse. Når chokoladen er smeltet og rørt til en glat og ensartet blandingen, sættes den på køl i et par timer, til den er næsten helt stivnet.

(lav den gerne dagen før)

Når cremen er helt afkølet piskes den hurtigt op, pisk den ikke for meget ellers kan den skille.

Begynd derefter at samle kagen med bundene og chokoladecremen.

Chokoladeganach:

240 g chokolade

90 g smør

Varm fløden og chokoladen op over et vandbad til en ensartet masse. Tag den af vandbadet og lad den afkøle lidt til den er blevet tykkere i konsistens. Når den er tyk nok, smøres den hele vejen rundt på den samlede kage.

Stil kagen på køl i en times tid og så er den klar til servering,

Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vanilla-Berry Supreme Pie!