Pretty In Pink!

November Æbleskiver

På grund af en hård tid på studiet og en masse sygdom, har der været lidt stille her på bloggen, men jeg satser på at få lidt mere tid til at bage i den kommende periode.

Men i søndags, på en dejlig november dag, tog jeg fat i en pande, som jeg ikke havde haft fremme siden sidste år – min oldemors æbleskivepande! Det var den bedste følelse at finde panden og den gode gamle opskrift frem.dsc01419

Selvom mange måske synes det er for tidligt med jul, så er jeg den type som elsker julehyggen og alt hvad der følger med. Jeg synes altid at december måned går så stærkt, at jeg dårligt når at tænke på julegodter og begynde på oppyntning før julen er ovre. Derfor går jeg 100% ind for, at man starter julehyggen tidligere, og derfor får I november æbleskiver.

Jeg har en sjov lille idé om, at jo mere tid jeg har til at give mit bagværk omsorg og kærlighed, når jeg bager, jo bedre bliver det (lidt overtroisk har man da lov til at være). Indtil nu har det faktisk været sådan, så derfor skulle æbleskiverne selvfølgelig også have lidt julestemning at smages til med, så jeg satte de gode gamle julehits på og fandt mit nye juleforklæde frem.dsc01422

Jeg havde helt glemt hvor dejlig simpelt det egentlig er at lave æbleskiver. (Selvom jeg startede med at være lidt ude af øvelse med at få dem vendt) Uanset hvad så endte det godt, og de smagte lige så lækkert som jeg huskede.

Oldemors æbleskiver:

1/2 L. piskefløde

125 g smør

4 æg

1/2 tsk. kardemomme

1/2 tsk. salt

Smørret smeltes og stilles til at køle lidt af. Æggene deles op i hvider og æggeblommer og æggehviderne piskes stive. Fløden piskes cremet (stop lige inden det bliver til flødeskum), mel og æggeblommer tilsættes lidt ad gangen og piskes til en ensartet dej. Derefter tilsættes det smeltede smør, og til sidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt i dejen. Varm æbleskivepanden op og tilsæt en lille klat smør i hvert hul. Fyld hullerne op til kanten med dejen (pas på med at komme for meget dej i). Lad dem stege på høj varme, og vend dem kort tid efter dejen er fyldt i med en strikkepind. Når de har fået en gylden farve tages de af.

Knus Katrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pretty In Pink!